Jollesejlads

JOLLESEJLADS I HOU BÅDELAUG    (aldersgruppe 7 – 15 år)

“Glade optimister”

I Hou Bådelaug lægger vi vægt på at give de unge sejlere en god og frem for alt tryg oplevelse på vandet. Vi har fokus på sejlerglæden og øver de unges færdigheder på et niveau, der passer til den enkelte, så de får selvværd og tryghed til selv at færdes til søs.

I 2019 har vi instruktørhjælp af elever fra Hou Maritime Idrætsefterskoles sejladslinie og ser frem til endnu mere leg og spas på vandet.

Vi råder over 3 bådtyper: 8 optimistjoller, 3 TERA RS og 3 BIC-joller. Vi har også 2 følgebåde, som altid er på vandet, når sejlerne er ude.

Som forælder til en jollesejler, skal man regne med at hjælpe lidt til.

Jollerne skal rigges til og på vandet og siden modtages på broen og rigges af. Følgebådene skal også bemandes og her er der god mulighed for at komme med ud på vandet og se sit barn sejle.

Der er træning hver mandag kl. 17-19, hvor vi starter med skippermøde kl. 17 og slutter med fælles aftensmad kl. 19.15. Forældrene skiftes til at stå for maden 🙂

Hvad koster det?

Klubmedlemskab, juniorer: 300 kr

Aktivitetsgebyr for jollesejlads: 400 kr

Sejlerhilsen

Liv og Morten

Hvis du har spørgsmål, kontakt:

Hjælpetræner og tovholder Liv Hansen tlf. 2970 1830

Instruktør Morten Damholdt tlf. 2250 3310

E-mail: jolle@hblaug.dk