Hvad er sejlerskolen i Hou Bådelaug?
Sejlerskolen er et 2-årigt tilbud til klubbens medlemmer, hvor deltagerne lærer praktisk sejlads i en sejlbåd. Der undervises i discipliner som
- at sejle ind og ud af havn
- at tilpasse sejlføring efter vind og vejr
- at sejle på forskellige halser
- vige-regler
- knob og fortøjning
- sikkerhed (beklædning og sikkerhedsudstyr)
Undervisningen følger Dansk Sejlunions retningslinjer
Underviserne er erfarne klubmedlemmer, som frivilligt lægger tid og ofte egen båd til undervisningen.
Vores hold er baseret på 3 elever pr. instruktør.
Der sejles hver tirsdag aften i maj-juni og august-september.
For at deltage skal du (eller en fra din bopæl) være medlem af Hou Bådelaug (pt 600,-kr pr år).
Deltagelse i sejlerskolen koster der ud over 1200,- kr pr år + et mindre beløb til en lærebog.
Ønsker du mere information er du velkommen til at kontakte sejlerskolen via email: sejlerskole@hblaug.dk